Jeg kommer i Midtjyllands Valgmenighed - og i lørdags havde 2 kvinder arrangeret en dag for kvinder fra kl. 9 til kl. 20. Emnet var: Kvinde - kend din Gud. Det var/blev en fantastisk dag/aften.
Vi havde besøg af Anne Mie Skak Johanson, som holdt et oplæg om emnet. Hun fortalte en hel masse om sit eget liv - fortalte noget om identitet. At man får sin identitet gennem de mennesker man i sit liv spejler sig i. Der var så meget der ramte plet - lige ind i mit eget liv.
Om eftermiddagen havde vi besøg af Irma Brondbjerg, som blandt andet bruger meget tid på at male ikoner. Vi skulle selv male/lave vores eget ikon. Det var en rigtig spændende opgave/udfordring - og nogle af de tanker, som jeg havde fået og var blevet "ramt af" om formiddagen, kunne jeg også bruge i arbejdet med at lave mit ikon. Jeg har før nævnt, at jeg er vild med den lilla farve - derfor er det også den, der danner baggrund:
Udover at høre formiddagens oplæg og være kreative om eftermiddagen, var der mulighed for masser af snak med de andre kvinder. Jeg havde inviteret en veninde med, som jeg har gået på efterskole med. Vores venskab har været sådan on/off gennem de 25 år, vi har kendt hinanden. Vi har de sidste 5 år ikke rigtigt haft kontakt med hinanden, men så mødte jeg hende tilfældigt i herning Centret i vinterferien, og vi faldt i snak - og aftalte, at jeg skulle tage initiativ til at vi skulle mødes snart.
Og så inviterede jeg hende med til kvindedagen :-)
En anden kvinde fra menigheden havde også inviteret en veninde med, som viste sig at være en vi også havde gået på efterskole sammen med. Og som om det ikke skulle være nok, så havde vores præsts kone inviteret en veninde med, som også havde inviteret en med, og hun gik også på efterskolen det samme år som os.
Det var bare sådan en god dag på alle måder. Mad og drikkevarer var der også sørget for. En af mændene fra menigheden sørgede rigtigt godt for os.
Søndag eftermiddag havde vi gudstjeneste - og jeg var så heldig at få de lilla tulipaner, som havde pyntet til kvindagen og søndagens gudstjeneste med mig hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar