Kristian og hans klasse havde i hjemkundskab fået til opgave at invitere 2 gæster hver, handle og tilberede mad i 4 forskellige restauranter. Det var et fantastisk projekt, som min søster og jeg nød godt af onsdag aften.
Her er der dækket fint op med bordkort og menu-plan til hver enkelt gæst.Roser som blomster på bordet og ellers var bordet dekoreret med blomster, der var klippet i karton.
Og her den lækre hovedret, som vi fik serveret i Restaurant Drivhuset - det perfekte spisested for mig :-) Det smagte superlækkert og der blev serveret persillekartofler til.
Til dessert fik vi denne hjemmelavede islagkage med chokolade-sovs til. Uha, det var altså også godt :-)(Jeg har en plan om at Kristian måske selv skal lave dessert til sin konfirmation næste år - spændende om vi kan blive enige om den plan ;-))
Meningen var egentlig, at vi skulle have haft serveret 3 retter mad, men pga. lockouten, havde deres lærer ikke haft tid til at lære eleverne at lave en forret. Men altså en så lækker 2-retters menu, skal man nu også lede længe efter og vist også til den pris. Det kostede 75,- pr. person :-)
Og at jeg så inviterede min søster med hjem bagefter til lidt mere kaffe og masser af snak, ja det var altså bare rigtigt hyggeligt.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar